mandag den 15. juni 2009

Death Valley

Hej igen.

Så kom vi til Death Valley, som betyder dødens dal, og det var rigtig varmt! Vi kom forbi en udtørret sø og vi gik på søen som var hel hvid af salt. Vi kom forbi nogen sjove navne på steder f.eks. Djævlens golfbane, djævlens kornmark og dårligt vand søen. Bumle klarede sig fint op ad de stejle bakker. Godt nok var der lidt bumlen og pusten i ørknen. Vi badede hver dag i en varm kilde som var lavet til en kæmpe pool. Der var intet klor i fordi vandet blev skiftet hver dag. De havde selvfølgelig en golfbane midt ude i ørknen. Hvem gider spille golf i den varme? Men vi så faktisk et par stykker der var på vej med deres golftaske på ryggen. De brugte det gamle vand fra poolen til at vande golfbanen med. Vi hjalp to mennesker med at bryde ind i deres bil ved hjælp af knive og gafler og pinde og snore og bælter fra Bumle. De havde været så smarte at låse deres nøgler inde. Til sidst lykkedes det ved hjælp af vores stege-gaffel.



Og lige fra Death Valley kom vi til toppen af et bjerg hvor der lå sne til knæene. Det ligger i Yosemite National Park. Det var sjovt at kaste med sne og mig og Asger lavede sneboldskrig i korte bukser og t-shirt selv om det var vildt koldt men vi havde ikke lige andet tøj. Vi så to bæverfamilier og dagen efter så vi en bjørneunge som var cirka et år gammel, men moren havde sagt farvel for længst.



I Yosemite var vi ude og gå i en iskold flod fordi vi skulle over på den anden side og var gået lidt forkert så vi gik på heste stien i stedet for den rigtige. Vi så et af de længste vandfald i verden. Det var flot og det sprøjtede rigtig langt væk så bare man stod på stien blev man pladdervåd.

søndag den 14. juni 2009

Las Vegas

Las Vegas er en mærkelig by. Las Vegas er den by i verden der bruger mest strøm. Hvis man kom til Las Vegas om aftenen kunne man se byen på rigtig lang afstand fordi de har så mange neonlys. Inde i kasinoerne er det lavet som om det var nat. Far vandt 417 $ så han gav is. Ude i byen var det lavet som om at man var i NY, Paris og Venedig og andre steder. Vi var også inde og se ridder-show hvor hestene løb rundt imens vi sad og spiste kyling med fingrene. Det var sjovt at se og vi sad på den række der holdt med Norge. De sloges også med rigtige våben og var dygtige. Vi var oppe på et 300 meters højt tårn og mig og far prøvede et tårn der skød os op i luften. Det var en vild oplevelse og far og mig havde ikke lyst til at prøve den igen.

søndag den 7. juni 2009

Nationalparker


Hej med jer:-)
D. 29 Maj var vi i Bryce Canyon hvor vi så nogle høje bjerge med en masse takker på. Indianerne kaldte dem for Hoodooer og mente det var forstenede mennesker der var blevet kastet en forbandelse over. Man fik lov til at gå nede i kløften og vi gik og talte om hvad klipperne lignede. Bjergene var vildt flotte især om morgenen da solen stod op. Der var nogen vildt søde jordegern men hvis man gav dem mad så bed de. Der var et billede af en der var blevet bidt og var blevet syet med 13 sting for bare et lille sår.




Den 31. maj var vi i Grand Canyon på nordsiden. Vi så en familie på 8 og de var alle sammen oppe på en klippe som gik lodret ned lige bag ved dem. Det var vildt uhyggeligt at se på dem. Der var en pige på 4 år og faren bestemte bare at de skulle op på klippen så han kunne tage et billede af dem fra en anden stejl klippe.
Jeg købte en sej lommekniv hvor der var skåret Grand Canyon i.
Der er også vildt flot på nordsiden af Grand Canyon.


Vi har været nogle dag i en park der hedder Zion. Der var vi ude og se den grædende klippe. Den havde brugt 1200 år for at få vandet igennem sig. Vandet var startet højt oppe i bjergene som smeltet sne. Det var også meget farligt at gå nede i floden som der var mange der gjorde fordi der kan komme en hel masse træstammer for fuld drøn så man vælter. Der var meget strøm men vi fik lov at soppe et sted hvor vandet var stille og roligt. Vi gik også en flot tur ud til nogen vandfald men der var næsten ikke noget vand i fordi det var sommer.

fredag den 29. maj 2009



Om søndagen var vi ude og se Monumunt Valey. Der var vi ude og køre med en indianer som lærte os at sige hej og farvel på navarjo-sprog. Hej var : Athe. Farvel var: Arkreone. Indianeren hed Gerry. Vi så nogle indiander-symboler som var malet på klippen, de var 3500 år gamle. Da vi var færdige med at se alle indianertingene mødte vi en dansk familie og for første gang i en måned legede mig og Asger med to børn som vi kunne forstå hvad sagde.

Mandag kørte vi tidligt om morgnen. På vejen hen til Moab så vi en klippe hvor der stod med stor skrift : Hole in the rock. Det var et sted hvor en dansk mand for 80 år siden havde hugget et helt hus til ham og hans kone. Han havde så mange ideer men døde desvære da han var 53 år gammel. Da konen døde var der en dansker der købte det hele. Den nye dansker, Eric, byggede 3 suvenire butikker, en bil af nummerplader og en zoo med 2 af hver dyr. Det mækelige var at han slet ikke vidste noget om nogle dyr. Han betalte for at komme ind i zoo’en og vi betalte for en spand med mad til dyrerne. Det var sjovt at han byggede alle mulige ting. Men også meget mærkeligt at han lavede en zoo når man ikke ved noget om dyr.

Næste dag var vi ude og se Arches national park. Den var berømt fordi naturen havde lavet nogle flotte buer.

Vi har også været ude og rafte på Coloradofloden i en lille gummi båd. Vi blev pladder våde på nogle af vandfaldene og der var rigtig meget strøm også fordi det lige havde regnet. Far og jeg var ude i en lille kajak. Vores guide hed Richard og han var god til at fortælle. Det var rigtig sjovt og jeg havde bare glædet mig vildt meget.

fredag den 22. maj 2009

Mesa Verde

Hej med jer. I dag var vi ude og se et sted hvor der havde boet indianere for mellem 1500 og 800 år siden. Vi var på en gaitet tur med en masse menesker. Asger og jeg forstod ikke noget af det han sagde fordi han talte vildt hurtigt. Vi så en stor klippe hvor indianderne havde hugget en mini-by. Det havde taget dem flere år at hugge mini-byen, og af en eller anden grund var alle indianerne bare flygtet og ingen ved hvorfor. Da børnene var 8 år gamle var de voksne. Drengene skulle lære at jage og pigerne skulle lære at lave mad og passe de små. De havde nogle store huller som de kaldte Kiva'er. Det var noget de brugte når de bad til gud og hvem de nu troede på. Damerne blev højest 30 år og mændene blev højest 40 år. Jeg prøvede at male mel og det har taget rigtig lang tid. Jeg syntes at det var meget spændende at se. Vi sluttede dagen af med en dejlig varm udendørs spa i regnvejr.

torsdag den 21. maj 2009







Hej alle sammen. I mandags og tirsdags var vi i Santa Fe og kigge i butikker. Jeg syntes at Santa Fe var et sejt sted, især et sted hvor kunstnere fra alle dele af verdenen udstillede deres flotte ting. På en gade var der over 300 gallerier. Vi så en masse indiandere som solgte en masse smykker og ringe de selv havde lavet. En af gadesælgerne var flyttet til USA for 20 år siden så hun kunne godt tale en lille smule dansk.




Da vi havede været i Santa Fe kørte vi en lang køretur hen til Great Sand Dunes National Park og der var vi på en lang gåtur næsten op til toppen af et kæmpe sandbjerg. Asger, far og mig løb ned af en meget stejl sanddynge. Det var vildt sjovt og vi havde en stor pose med for der var nogle der sagde at man kunne kælke på sand men det kunne man ikke fordi man sank i. For enden af sanddyngerne var der en å som Asger og jeg badede i. Vandet var iskoldt fordi det var smeltet sne fra bjergene. Henne på den natur-camp vi boede på var der bjørne men vi så ikke nogle.





mandag den 18. maj 2009




Hej igen . For et par dage siden var vi ude og se et meteor-krater. Det var vildt stort og sejt. Det var mærkeligt at få at vide hvordan det blev lavet. Vi så også en film om Meteorkrateret. Det var over 50000 år gammelt.





I forgårs var vi ude og se en Indiander by, der hedder Albuquerque, hvor vi så en skåret ørn der kostedet 10000 $. De solgte meget smykker i forretningerne men de fleste smykker kom fra Kina så det havde ikke noget med indianere at gøre.



I går var vi ude og køre med en svævebane der hedder Sandia Peak Tram. Vi kørte op over bjergene. Så gik vi op til endepunktet og blev der en halv time. På vej derop så vi en masse snebunker selv om det var dejlig varmt. Til sidst var vi de eneste der var på ende punktet. Der var en rigtig flot udsigt og min far og jeg var oppe på et stenhus. Så gik vi tilbage og der så vi en mand der skulle til at flyve med en Paraglider. Da han var oppe i luften vinkede han til os. Det var sejt.